Ring 5572 2200

Lorange vinhandel

En duft af svovl

Den moderne forbruger vil have økologiske varer, ikke noget med tilsætningsstoffer. Hvorfor er der så tilsat svovl i så godt som al vin?

Det er ikke noget nyt. For godt 50 år siden skete der en revolution i Tyskland. En kongelig forordning far 1847 tillod for første gang, at man måtte bruge svovl i vin. det er ofte blevet antydet, at det var gammel sædvane, og både Homer og Plinius har vage hentydninger, men dokumentet fra 1847 er det første, der angiver hvor meget, efter hvilken metode, og hvorfor man kan tilsætte svovl.

Den tilladte mængde var tilsyneladende 16,2 gram per 860 liter vin, tilført ved at dyppe høvlspåner i en blanding af stødt svovl, krydderurter og røgelse og så afbrænde dem i et tomt fad inden det fyldes. Man må have vidst, at svovl havde gode konserveringsegenskaber, især fordi det dræbte bakterier og beskyttede vinen mod iltens indflydelse, samt hindrede fordærv og brunfarvning. Hvorledes denne viden er opstået uden kongelig tilladelse, oplyses ikke.

Fra da af blev svovldioxyd - rent svovls forbrændingsprodukt - regelmæssigt tilsat de tyske vine, med den kolossale fordel, at de holdt sig friske og tålte at blive lagret i længere tid. Man har sagt, at før det blev almindeligt at svovle, betød druesorterne ikke meget, da alle vine hurtigt iltede og kom til at smage næsten ens. De tyske vine, der har svag alkoholstyrke og i reglen en så stor mængde restsukker, at de let bliver ustabile, var dem, der havde mest brug for svovl.

Alligevel kan det undre, at franskmændene først officielt tillod brugen i det 18. århundrede. Siden da er svovl blevet anvendt rutinemæssigt og ofte, især i søde hvidvine, til overmål.

Den oprindelige tyske tilladelse gjaldt kun for 18,8 milligram per liter, hvilket er ekstraordinært lavt i forhold til dagens standard, hvor mængder op til 250 milligram (bundet SO 2 ) ikke er ualmindeligt. Tallet er så usandsynlig lavt, at man får mistanke om, at det er en fejl i dokumentet, eller i fortolkningen.

Hvis en vin er oversvovlet, mærker man det straks ved en ubehagelig lugt som af brændte tændstikker. Ved at lade vinen stå lidt i glasset vil den ubehagelige duft hurtigt fortage sig.

I bedre vine som f.eks. røde bordeauxvine er SO 2 -indholdet meget lavt, da garvesyren har overtaget den konserverende rolle.

Det er et lovkrav, at der deklareres indhold af svovl i vinen, derfor den lille bemærkning på banderolen eller på bagetiketten. Svovlen sørger for, at vinen holder sig frisk og i de tilladte mængder er det helt uskadeligt for forbrugere, der ikke er overfølsomme.

Skriv et svar