Ring 5572 2200

Lorange vinhandel

Propper

Problemet med at tillukke flasker eller beholdere er meget gammelt. Romerne brugte faktisk kork, men den metode blev glemt igen. På malerier fra Middelalderen ser man, at der blev brugt sammenrullet stof, eller et lille stykke læder, bundet over halsen. Til tider var der udover et segl af lak. Korkpropper blev først omtalt i midten af det 16. århundrede.

Et af sagnene omkring propper fortæller, at de mange tusinde pilgrimme, der travede tværs over det nordlige Spanien til Santiago de Compostella lærte korkegen at kende. Men korkegen vokser fortrinsvis i det sydlige Spanien og Portugal, så det er mere sandsynligt, at propper af kork blev indført af de mange handelsskibe, der havde hyppig forbindelse med det sydlige Europa

En af de mest populære måde at lukke glasflasker på var slebne glaspropper, hvor hver prop blev tilpasset en bestemt flaske, så de passede nøjagtigt i flaskehalsen. Det var en besværlig metode og derfor blev glasproppen bundet fast til flasken med et stykke sejlgarn. Så sent som i 1825 blev glaspropper brugt til særlige luksusflasker. Det var blandt andre Château Lafite, der i årgangene 1820 og 1825 brugte glaspropper. En af ulemperne ved glaspropper var, at de sædvanligvis var umulige at fjerne uden at flasken gik i stykker.

I det 17. århundrede var korkpropperne ved at få indpas og der blev indrettet særlige vinkældre, hvor flaskerne stod på hovedet med halsen i nogle huller for at holde korken fugtig. Andre brugte et lag sand, hvor flaskerne blev stukket ned med halsen i sandet.

På det tidspunkt manglede man blot at opfinde to ting: En cylindrisk flaske, der kunne stables og en proptrækker. Faktisk skal man helt hen til 1681 før en kork-skrue omtales, første gang som en “stålorm”. En sådan “stålorm” havde man brugt i mindst et halvt århundrede, når man skulle trække kugler eller forladninger ud af et våben, der havde nægtet at gå af. Måske skyldes det fantasi eller bare tørst, at man fandt på at bruge dette instrument til at åbne flasker med korkprop

Kork kommer fra den tykke ydre bark fra korkegen, Quersus suber, et langsomt voksende træ, der har udviklet et særligt lag til beskyttelse, specielt mod ild.

Hvad gør egentlig kork så ideel til forsegling af vin? Dens lethed, renhed og den omstændighed, at den er til stede i større mængder. Den er næsten uigennemtrængelig, den er glat og sidder alligevel godt fast i flasken. Det allervigtigste er dog dens enestående elasticitet. Den har lang levetid. De store Bordeauxslotte ompropper hvert 25. år, men mange propper holder i op til 50 år.

Barken skrælles hvert niende eller tiende år fra ældre træer. Så lagres barken, der stadig er rund i tre måneder for at tørre, Herefter koges den og kan rettes ud til flade stykker. Derefter igen en lagringstid, hvorefter den kan udstanses som propper.

For ca. 14 dage siden var jeg på en restaurant, hvor jeg bl.a. bestilte en flaske australsk hvidvin, der viste sig at være lukket med en skruekapsel. Det var en ret god restaurant og tjeneren åbnede flasken, skænkede et glas helt op og satte flasken på bordet og gik uden et ord. Da han kom igen spurgte jeg, hvorfor han ikke lod os smage på vinen først? Hans svar var, at vine med skruekapsel altid var i orden, så der var ingen grund til at få den godkendt. Faktisk smagte vinen rigtig godt, men er det nu også rigtigt, at der aldrig er fejlsmag i vine, lukket med skruekapsler? Hvorfor egentlig den ret hidsige debat omkring det utroligt simple, at lukke flasken, så vinen ikke løber ud?

Naturlige korkpropper har i århundreder været det eneste rigtige “lukketøj” til glasflasker. Men så begyndte der i 1980'erne at komme mange klager over propsmag i vinene. Det fortsatte i 1990'erne og først omkring årtusindskiftet fandt man synderen, nemlig TCA (2,4,6 trichloroanisole) Jeg har tidligere beskrevet dette fænomen.

Propsmag kan findes i karton, træ, almindelig postevand og selvfølgelig i kork. Der var også andre grunde, nemlig oxidation (vineddikesmag) og en duft af rådne æg, afbrændte tændstikker og kål. Denne grimme lugt skyldes, at hydrogen-sulfid H2S, dannes af gæren, når den har opbrugt ilten under selve den alkoholiske gæring. H2S vil normalt binde sig til ilt, hvis det er til stede, og derved nedbrydes til noget mindre stinkende. Men i iltfrie omgivelser vil den bindes til alternative molekyler i vinen og det ender med at være bundet i duftstofferne i vinen.

Der er en stor risiko for denne “reduktion” hvis man bruger skruekapsler og gemmer vinen i over 18 måneder fra aftapningen. Nogle undersøgelser viser op til 25% flere reduktioner end ved andre lukkemidler. Der viste sig ved samme undersøgelser også en tendens til oxidering og dermed en let eddikeagtig smag og duft i vine, der var lukket med skruekapsler.

Forbrugerne har lært, at man bare skal returnere flasker med propsmag. Det er noget sværere at skulle returnere en vin med skruekapsel og det kræver mindst, at man kan definere fejlsmagen. Der skal dog ikke herske tvivl om, at oxidering og reduktion er lige så gyldige grunde til at afvise en vin som propsmag.

Fordele og ulemper ved forskellige lukketyper

NATURKORK
+ Hver prop er unik, de er aldrig ens
+ Der er store kvalitetsforskelle, selv i samme sortering
+ Indtil nu har intet andet kunne udvise samme elasticitet, der smyger sig om den mindste uregelmæssighed i glasset
+ Kork har bevist sin evne til at bevare vinen ved langtidslagring
- Kork kan give smag af TCA
- Kan blive utæt og dermed oxidere vinen ved f.eks. udtørring af proppen
- Hver prop er forskellig, der er ingen sammenligning
- Stor kvalitetsforskelle, selv i samme sortering

TEKNISK KORK
- Ofte lavet af smuldret kork, sammenlimet med organisk lim. En af ulemperne er, at enten er alle propper gode eller alle er dårlige
- Sammenlimede (agglomerater) af milimeter store stykker af kork. Den absolut ringeste lukketype
+ Sammenlimede propper med en skive naturkork i hver ende. Kun korkskiven er i kontakt med vinen. Absolut en god og prisbillig løsning
+ Der udvikles stadig nye propper. F.eks. knuses kork og de brune nistre fjernes. Resten limes sammen og man har en prop uden fare for TCA (propsmag)

SYNTETISKE PROPPER
- Der er mange slags syntetiske propper på markedet, men generelt er ingen af dem egnede til vine, der kræver mere end 18 måneders lagring. Efter 18 måneder ophører elasticiteten og der kan forekomme utæthed, der medfører oxidering og eddikestik
- Kan være svære at trække op og endnu sværere at sætte i flasken igen
- Der er en risiko for at proppen kan optage frugtaromaer fra vinen eller risiko for at give vinen en “plasticsmag”
+ Konstant kvalitet. Enten er alle gode eller alle er mindre gode
+ Ingen TCA
+ Ritualet med proptrækkeren er der stadig

SKRUEKAPSLER
+ Der er mange kvaliteter og producenter på markedet
+ Nem at åbne og at genlukke
+ Det er ikke nødvendigt at bruge proptrækker
+ Lukker helt lufttæt
+ Ingen fare for propsmag (TCA)
- Måske for lufttæt. Kan fremprovokere reduktion (lugt af rådne æg)
- Vil vinen udvikle sig på flasken? Endnu ikke bevist

Skriv et svar