Ring 5572 2200

Lorange vinhandel

Fakta og fiktion om "propsmag"

Når man forsigtig snuser til en nyåbnet flaske og bliver mødt af en duft af skimmel, mug, våd papkasse - så er det altsammen tegn på, at flasken indeholder en vin med dårlig smag. Dårlig vin frustrerer både producent og forbruger. Producenten fordi hans arbejde er ødelagt og forbrugeren fordi han har spildt sine penge. Forbryderen er clorofenoler, en kemisk gruppe, der plager vinverdenen. Sædvanligvis bliver propperne beskyldt for miseren, men er det hele sandheden?

gammel kaffe skænkes

Siden slutningen af 1980'erne er tilfældet af “propsmag” steget markant. Siden midten af 1980'erne blev der ført en del retssager mod propfabrikanter, mest mod italienske firmaer. I 1989 kom så de første kunstige vinpropper, ganske vist ikke af den bedste kvalitet, men i dag kan man lave 2'generations syntetiske propper af samme materiale som kunstige hjerteklapper (polypropylen). Det startede med de helt billige konsumvine, men i dag har også middelkvalitetvinene de nye propper. Man regner med at ca 1% af alle vine i verden nu har syntetiske prpper.

De mange klager over propperne førte til, at man i 1993 startede en egentlig forskning i problemet og i 1997 fandt man synderen: TCA (tricloroanisol) og tetra cloroanisol. Det var disse stoffer, der frembragte den kedelige duft. Stofferne dannes primært når klor kommer i kontakt med proppens fenol og derved danner clorofenoler. Når de så kommer i kontakt med mug dannes TCA.

Propindustrien har i 1997 vedtaget stramme regler for produktionen af propper, så langt de fleste af propperne nu skulle være uden fare for at danne “propsmag”. 75% af de portugisiske fabrikker er tilsluttet denne ordning.

Når en vin har “propsmag”bliver proppen straks udråbt som synderen, men det er mange gange en fejltagelse. Vi har slået fast, at den dårlige duft og smag kommer fra cloroanisol, der er så stærk, at en enkelt dråbe kan forurene et bassin på størrelse med en olympisk svømmebane. Den dårlige smag er ikke farlig for helbredet, men kun for smagen. De seneste undersøgelser har vist, at molekylerne kan bringes rundt med vinden og det udgør en kæmperisiko for vinmagerne.

Vi må konkludere, at det ikke kun er propperne, der giver “propsmag”, men også mere skjulte kilder. Først i år 2000 er der sivet lidt ud til offentligheden fra de hemmelige franske undersøgelser. Det viser sig, at utallige vinkældre er inficeret med TCA, også nogle af de meget kendte slotte. Særlig Bordeaux er ramt.

De første symptomer kom allerede i 1982, hvor en flaske Cristal de Roederer på uforklarlig vis havde en “propsmag”. Det blev undersøgt grundigt og i 1993 opdagede en forsker, at en vin, der var lavet i og blev opbevaret i rustfri ståltanke også havde den berygtede “propsmag”! Samme forsker fandt også æbler og kyllinger, der smagte af “kork”. De havde været opbevaret i trækasser eller på træpaller, der var behandlet med polyclorofenoler (Insektgifte og midler mod mug og skimmel)

Han beviste ved gaskromatografi, at bordeauxvin, der blev opbevaret i træ, behandlet på samme måde, havde den samme “korksmag”. Alt blev inficeret, gæringskar, træfade, gulve og vægge. Vinen blev inficeret under omhældning eller tapning og de fleste producenter var blevet så vant til lugten i kældrene, at de ikke lagde mærke til noget usædvanligt. Hvordan kunne man slippe af med denne kalamitet?

Der er kun en vej: Tilintetgør al forurenet træværk, træfade, kasser og paller. Det betyder i praksis, at slottene skal bruge millioner for at slippe af med TCA. Rengøring- og sterilisationsmidler med pentaclorofenoler har været forbudt i Skandinavien i over 20 år, i Europa siden 1991, men i Frankrig først efter 1994.

Château Franc Mayne havde problemet og fik udskiftet al træværk i gærings- og lagringsrummene. Problemet er faktisk en del større. De kendte slotte sælger efter tre år deres brugte træfade til mindre slotte og giver dem samtidig smitten. Derfor breder den sig næsten uhæmmet.

Hvor mange flasker er sendt på markedet med en snert af “propsmag”? Der laves i Bordeaux ca. 866 millioner flasker årligt og man mener, at 10% = 87 millioner flasker har den kedelige lugt og smag.

Propper kan godt give en “propsmag” det vil ingen nægte, men det er nu bevist, at andre årsage kan give den samme ubehagelige lugt og smag. Når vi næste gang finder en vin med “propsmag” så husk, at proppen kun er en af mulighederne.

Skriv et svar