
En sjælden stil af tør, hvid port, lavet med langvarig skindmaceration og fadlagring.
Druerne presses traditionelt - med fødderne i ”Lagares”. Lagares er et stentrug på typisk 4 x 4 meter, hvor de håndplukkede druerne hældes i efter høsten, for herefter at trædes med fødderne af bønderne om aftenen. Normalt trædes 2 + 2 timer, hvor de første 2 timer er koncentreret trædning under trædemesterens anvisninger. De sidste 2 timer er fri trædning ofte til harmonikamusik, hvor man kan suse lidt rundt på må og få i karret.
Efter de 4 timer stiger stilke og skaller til tops og mosten begynder at gære. Det hører i dag til sjældenhederne at man presser druerne med fødderne, og det sker kun for de allerbedste portvine – som denne.
Gæringen fortsætter til der tilsættes ren brandy. Lagringen foregår i små gamle egetræsfade i Niepoorts kældre i Vila Nova de Gaia i mindst 3,5 år før aftapning.
Farven er gyldenbrun, og duften af nødder og mandler er gennemtrængende, også i smagen.
Serveres bedst afkølet som en aperitif eller som en lang drink med tonic vand, is og et twist af citron eller lemon.
Navn | Dry White Port |
---|---|
Årgang | Nej |
Alkohol | 20% |
Passer til | Milde dessertoste |
Pris | 100,00 kr |
Prisklasse | 65-100 |
Meta-nøgleord | Dry, White, Port, Portugal, Portvin, Dessert, Dessertvin |