Late, Bottled , Vintage , 2013 , Mordagio, Portvin, Portugal, Dessert, Dessertvin

Late Bottled Vintage 2013

Normalpris
155,00 kr
Udsalgspris
155,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Late Bottled Vintage 2013 (L.B.V.) er sent aftappet årgangsportvin (Vintage Port), som tappes på flaske efter 4-6 års fadlagring, altså senere end Vintage Port, der tappes på flaske efter 2-3 års lagring på egefade.

Denne ekstra tid på fad i forhold til Vintage Port gør den blødere og mere tilgængelig i en yngre alder end Vintage Port. Eftersom Ruby Port drikkes ung og Vintage Port kræver 15 til 20 års flaskelagring for at åbne sig, udfylder L.B.V. rummet imellem. Det var i 1960-erne man forsøgsvist lagrede portvin i store trætanke i 4-6 år før det blev tappet på flaske, på den måde blev ”Vintage” portvinen hurtigere drikkemoden og bevarede sit ”Vintage” præg – der af navnet Late Bottled Vintage.

Druerne til denne portvin kommer fra gamle vinstokke i Vinha da Pisca, Vale do Pinhão & Ferrão i Douro dalen. Druerne presses traditionelt - med fødderne i ”Lagares”. Lagares er et stentrug på typisk 4 x 4 meter, hvor de håndplukkede druer hældes i efter høsten, for herefter at trædes med fødderne af bønderne om aftenen.

Normalt trædes 2 + 2 timer, hvor de første 2 timer er koncentreret trædning under trædemesterens anvisninger. De sidste 2 timer er fri trædning ofte til harmonikamusik, hvor man kan suse lidt rundt på må og få i karret. Efter de 4 timer stiger stilke og skaller til tops og mosten begynder at gære. Det hører i dag til sjældenhederne at man presser druerne med fødderne, og det sker kun for de allerbedste portvine – som denne.

Late Bottled Vintage 2013 er karakteriseret ved flaskelagring fremfor fadlagring. Derfor er farven dyb blåviolet, medens kanten i glasset kan være teglfarvet.

I duften aner man modne kirsebær. Smagen er kompleks, blød, rund og sødmefyldt, med en let krydret nøddesmag i baggrunden. L.B.V. kan drikkes alene efter et måltid, eller en vinterdag foran pejsen.

Den kan serveres til nødder, tørrede frugter såsom rosiner, fersken og abrikos.

 

Navn Late Bottled Vintage 2013
Årgang 2013
Alkohol 19,5%
Passer til Milde dessertoste
Pris 155,00 kr
Prisklasse 151-300
Meta-nøgleord Late, Bottled , Vintage , 2013 , Mordagio, Portvin, Portugal, Dessert, Dessertvin